Hvorfor iot (internet of things)

Hvorfor IoT (Internet of Things)

Hvad er IoT? IoT er en forkortelse for Internet of Things. Begrebet dækker i princippet over alle enheder der er koblet op på internettet. Men betegnelsen bruges oftest om enheder og produkter med indbygget internetadgang, hvorfra enhederne kan opsamle data og kommunikere med hinanden via nettet. Når der tales om IoT hentydes der ofte til hverdagens elektroniske apparater, som med hjælp af IoT teknologien er blevet mere eller mindre intelligente. Det drejer sig f.eks. om en opvaskemaskine der selv starter, en bil som varmer op inden køreturen eller intelligente armbåndsure kaldet wearables.

Internet of Things er i rivende udvikling, og mere og mere af vores dagligdag er koblet op på internettet. Vores fjernsyn, elmåler, ure, køleskabe er i dag forbundet med internettet og kan på den måde kommunikere. Udviklingen går lige nu kun en vej, og det betyder at vi kan se frem til at endnu flere enheder fremover er forbundet via en internetforbindelse.

Hvorfor IoT?

Målet med Internet of Things er hovedsageligt at gøre vores produkter mere intelligente og dermed gøre vores hverdag og liv lettere. Enhederne opsamler data som kan effektivisere processer og lave tilpassede løsninger, som gør det nemmere for privatpersoner og virksomheder. IoT indsamler uendelig mængder data, big data, som kan bruges til at gøre forbedre oplevelsen, produktet eller livskvaliteten. Mange af de virksomheder som bruger IoT i deres virksomhedsstrategi bruger den opsamlede data til at udvikle og tilpasse deres produkter og services til forbrugernes behov.

paul-hanaoka-KRAk_61pgTo-unsplash

Hvad består IoT af?

Internet of things består af tre dele og bruges i stort set alle sektorer.

Enheden
Produktet eller enheden som i princippet kan være alverdens ting: ur, badevægt, løbebånd, toastmaskine osv. Enheden indeholder en form for sensor der kan opsamle eller udsende data

Dataoverførsel
Dataoverførslen sker via netværket, som kan være en bluetooth forbindelse eller en wi-fi forbindelse som forbinder til internettet.

Visualisering
Den overførte data behandles, analyseres, gemmes og præsenteres. Det sker ofte i en browser på mobil, tablet eller computer. Det kan også være at enheden er tilkoblet en app du kan åbne og se visualiseringen af data.

Eksempler på smarte IoT produkter

Skraldespande der siger hvornår de skal tømmes. Rundt om i verden er der opsat flere og flere skraldespande som selv giver en melding når de trænger til at blive tømt. Det gør det ved at sensorerne sender et signal når skraldespanden er fyldt og på den måde undgår man at køre forgæves eller at skraldespanden er fyldt uden af blive tømt.

Det intelligente køleskab
Forestil dig at købeskabet husker dig på at købe mælk og gulerødder, når du skal handle. Det er ikke længere et fremtidsscenarie fra en futurefilm. I dag findes der intelligente køleskabe som fortæller når indholdet ikke længere lever op til dine opsatte krav.

GPS tracker til demensramte 
Ved hjælp af indbyggede sensorer, kan en lille rund GPS redde livet hos demensramte personer. De pårørende og den demensramte kan sammen opsætte tryghedszoner, hvor den ramte trygt kan bevæge sig. Når snart den lille GPS til demente registrerer at personen med demens forlader tryghedszonen, slår den alarm og advarer de pårørende og giver sender en lokation.